Adskillelse af stoffer. Anton B, Nikolaj, Albert.

Adskillelse af stoffer.

Fakta om afskillelse af stoffer:
Alle opløste stoffer kan adskilles igen. Det kan gøres på mange forskellige måder, alt efter stoffets egenskaber. F.eks hvis man skal adskille salt fra vand, skal man koge og fordampe vandet indtil kun saltet er tilbage. Så er disse to stoffer adskilte.


Hvordan adskiller man stoffer fra hinanden?
Der er mange måder at adskille en opløsning, metoden afhænger af selve de opløste stoffer, f.eks. hvis man har en opløsning af jord og jernspåner, så efter kort tid vil det stof med størst densitet falde til bunds og det andet ryge ovenpå. I dette tilfælde vil jernspånerne falde til bunds og jordet ligge ovenpå. Denne metode kaldes sedimentering. En anden metode man kan bruge hedder fordampning. Det kan man feks. bruge hvis man har en opløsning af vand og salt. Hvis man koger vandet, indtil det er helt fordampet, vil saltet være tilbage i skålen. Disse stoffer er derfor adskilte.
En sidste metode hedder filtrering. Hvis du f.eks. har en opløsning af vand, jernspåner og salt vil du kun kunne skille jernspånerne fra saltvandet, men ikke saltet fra vandet, vha. filtrering. Filtrering vil sige at du f.eks hælder denne opløsning ned i en tragt med filterpapir, og herefter vil vandet ryge ned i glasset under din tragt, sammen med saltet, men jernspånerne bliver indfanget i filterpapiret i tragten. Dette skyldes at jernspånerne er større og mere fyldige end saltvandet.

Hvorfor skal man kunne adskille en opløsning?
Denne viden kan bruges i mange forskellige situationer, f.eks. hvis man ikke ved hvad der er i opløsningen, kan man prøve henholdsvis sedimentering, fordampning og/eller traktering.
Ved disse simple metoder vil de fleste stoffer skilles og stå frem så det er synligt hvad der er i den givne opløsning. Et andet eks. er hvis man ikke er sikker på hvilke af de stoffer, der er i opløsningen, der har den største densitet. For at finde ud af det kan man anvende sedimentering, og det stof, med den største densitet vil lægge sig i bunden.


Hvorfor adskilles opløste stoffer?
Hvis man har opløsningen, saltvand, kan man anvende fordampning, til at adskille stofferne fra hinanden. Hvorfor? Fordi de to stoffer har et forskelligt kogepunkt og derfor vil vandet koge, uden at saltet vil være være påvirket. Herefter vil vandet fordampe, men saltet vil stadig ikke være påvirket og vil derfor efterlades tilbage på bunden af skålen.
Dette eks. forklarer hvorfor fordampning er brugbart som adskillelses metode. Sedimentering er brugbart grundet stoffernes forskellige densiteter. Hvorfor? Fordi at densitet = vægt og ved sedimentering vil stofferne lægge sig i lag, alt efter deres forskellige densitet/vægt. Derfor er det umuligt at adskille en opløsning af to stoffer med præcis samme densitet ved brug af denne metode.
Der findes adskillige andre måder af adskille opløste stoffer fra hinanden på. Men disse par stykker er de mest brugte fordi de er de letteste.


Anton B, Albert & Nikolaj.

Adskillelse af stoffer - af Eva og Cecilie

Adskillelse af stoffer.
Der findes mange metoder til at adskille stoffer, og det er ret vigtigt at kunne.
Man skal vide hvilke stoffer er opløselige og hvilke der ikke er.

Sedimentering:
F.eks. kan man blande jord og vand i et bægerglas. Noget af jorden vil opløses, og noget vil ikke. Det skyldes at der er flere forskellige stoffer i jord. De faste stoffer (sten eller grus mm.) bliver til en opslæmning (en opslæmning er faste stoffer, der ikke kan opløses i vand). Ved at holde bægerglasset i ro, i noget tid, vil de faste stoffer eller opslæmningen lægge sig i bunden af glasset. De tungeste vil lægge nederst og de letteste vil lægge øverst. Stofferne er nu skilt fra hinanden i vandet. Dette kaldes "sedimentering".

Dekantering:
Når du har din "sedimentering" (din opslæmning og de opløse stoffer, som ligger i lag)kan du skille opløsningen og opslæmningen. Dee gør du ved opløsningen fra, og over i et andet glas. Hvis du er forsigtig, vil du nu have de faste stoffer i det første glas og opløsningen i det andet glas. Dette kalder man "dekantering".

Filtrering:
Når du filtrerer noget så skiller du faste stoffer og en opløsning ad. Du skal bruge et filtrerpapir, en tragt og en kolbe. Tragten sættes i kolben og filtrerpapiret sættes i tragten. Hæld nu din blanding gennem filtrerpapiret. Opløsningen løber igennem, de faste stoffer bliver tilbage. Det der er løbet gennem filtrerpapiret er "filtratet". Filtrering bruges tit når man laver mad el. lign. F.eks. når man laver kaffe.
Også en blåhval bruger filtrering! Den har børster istedet for tænder, og ved at skubbe vandet ud gennem børsterne, vil de små havdyr (som f.eks. rejer) blive tilbage i hvalens mund.

Inddampning:
Nu gælder det om at skaffe det sidste stof - det som er opløst i vandet, f.eks. salt. Det kan gøres ved inddampning. Det eneste du skal gøre er at koge opløsningen. Vandet fordamper, eller "damper ind", og nu har du det faste stof, f.eks. salt.
Det er vigtigt at du ikke bruger en glas skål når du vil inddampe noget! Glasset kan nemlig slå revner når det bliver for varmt.
Man inddamper tit salt fra havet.

Centrifugering:
Dette kan gøre "sedimentering"s processen hurtigere. Det er som en slags karussel, hvor blandingen skal dreje hurtigt rundt, for at blive skubber udad. Til dette bruges der reagensglas og en centrifuge.

Vi laver et lille forsøg:
Vi tager 1 tsk. af køkkensalt, 1 tsk. af jernfilspåner og 1 tsk. sand, og blander det i et bægerglas.
Vi skal nu prøve at få adskilt de tre stoffer igen. Man kan gøre det på mange måder, men det letteste (vores mening) vil være at filtrere det. Man hælder så 100 ml vand i det 250 ml bægerglas og blander det hele igen. Man lader glasset stå i noget tid, til at stofferne er adskilt.
Fordi at jernfilspåner er det tungeste stof, vil det lægge sig i bunden af bægerglasset, dernæst sandet, og på toppen vil saltet være - blandet op med vand.
Vi tager nu en tragt og noget filtreringspapir og hælder blandingen op i et andet bægerglas (konisk kolbe). Du finder nu ud vandet med saltet vil komme ned i glasset, sandet vil blive i filtreringspapiret (og ikke komme ned i glasset) og jernfilspånerne vil blive i det første bægerglas.
Du har nu adskillet de 3 stoffer.
Saltet er i det andet glas, blandet op med vand. sandet er stadig i filtreringspapiret og jernfilspånerne vil være i det første bægerglas. Nu kan du koge vandet med salt i, så vandet fordamper, og du kun har saltet tilbage.

Krystaller

Fakta:Krystaller er mineraler. De er både menneske skabte, men der har også altid været krystaller, dvs. at naturen også selv har skabt krystaller. F.eks. drypsten. Disse dannes ved hjælp af bjerge. Når det regner skrabes lidt kalk af bjerget og kalket bliver opløst i vandet. Kalkvandet løber ned langs bjerget og ned i en grotte. Der drypper vandet langsomt fra grottens loft og lader kalken forme sig som en istap fra loftet. Nogle gange kan der falde lidt kalk med dråben og forme en slags pyramide i bunden. Når disse mødes, kaldes det en drypstens søjle. Denne proces vare over flere hundrede år.

Krystaller også kaldet kvarts bruges i tv, radio, computer, ure mm. Grundet dets evne til at modtage og videresende et signal. Disse krystaller dog ikke de samme som dem man kan udvinde af opløsninger. Disse er meget kostbare og fås ikke overalt.

Hvordan krystaller dannes:

Hvis man laver en sukkeropløsning (vand og sukker), og lader den stå i lang tid, eller koger sukkervandet vil vandet fordampe og efterlade mange små sukkerkrystaller.

Når vandet er helt væk vil krystallerne være større end før man lavede sukkeropløsningen. Dette sker ikke kun i denne opløsning, men i alle former for opløsning, og når det væsken er fordampet vil der være efterladt krystaller fra det faste stof i bunden af glasset.

Man kan også udvinde krystallerne på andre måde end fordampning, f.eks. hvis du har en varm opløsning vil det ikke hjælpe at koge det, da det ikke vil fordampe. Derfor kan du også køle en varm opløsning ned. Under denne proces vil det flydende stof udfælde det faste stof fordi der ved en lavere temperatur ikke kan være ligeså meget af det faste stof opløst som ved den høje temperatur. Derfor vil meget af det faste stof falde ned i bunden af glasset i form af krystaller. Her er denne ene sukkerkrystal udvindings proces vist:

Krystaller i hverdagen:

De mest almindelige krystaller i hverdagen er sukker og salt og lignende.

Billeder fra vores eget krystal-udvindings projekt:

        

Her er billederne fra vores forsøg. Helt til venstre ser vi to opløsninger. En med kobbersulfat og en med natriumnitrat. De er lige blevet opløst. I midten ser vi opløsningen med kobbersulfat i et nærbillede. Hvis man kigger efter kan man se at krystallerne allerede er ved at blive synlige. Dvs. at krystallernes dannelse er begyndt.

Anton B, Nikolaj & Albert.

Krystaller - af Eva og Cecilie 7.y

Krystaller.

--- Cango Caves i Sydafrika ---

Hvad er en krystal?

En krystal er fast form, en form der gentages i et mønster. Af den grund er mange krystaller også meget flotte. Mange krystaller er, før de blev dannet, været en del af en opløsning af noget. Når væsken (for det meste vand) i opløsning så er fordampet, vil det andet stof, som er opløst i vandet, være tilbage og have dannet en smuk krystal. Du har måske været i en drypstenshule. Her er flotte stalakitter og stalagmitter samlet fordi kalk bliver opløst i vand, hvorefter vandet, som sagt, fordamper. Den proces tager meget lang tid.

Former for krystaller.

--- Ametyst ---

Der er mange forskellige slags krystaller. Der er, som sagt, dem i drypstenshuler, men ting fra din hverdag, som salt og sukker er også krystaller. Der er også krystaller som ametyst eller aragonit.

--- Krystal grotte i Mexico ---

Hvordan opstår en krystal?

En krystal kan dannes på flere måder end ved vandfordampning. Man kan rimelig hurtigt lave "sin egen krystal". Man kan nemlig køle en opløsning, som er varmet op, ned. Det virker bedst hvis stoffet opløses bedre i varmt vand end i koldt. Når opløsning så køles ned vil alt det opløste stof ikke "kunne være i væsken". Så danner stoffet krystaller på bunden (Stoffet "udfældes").

En anden måde (som bruges på diverse sukkerfabrikker) er podning. Man tager (f.eks.) en sukkerroe. Ved at hælde ret varmt vand over den (den skal dog lige renses og skæres ud) kan man udvinde sukkeret i roen. Det befinder sig nu i vandet. Man får saften med sukkeret til at dampe ind. Det er nu en overmættet opløsning af sukker og vand. Så hælder man flormelis over vandet med sukker og det vil selv krystallisere omkring flormelissen.

Se ham her lave krystaller selv -----> http://www.youtube.com/watch?v=0bAYJXE7hJo

Vi har også selv prøvet at lave krystaller. Disse billeder viser vores forsøg (1. periode). Efter ca. 1 uge vil væsken i hvert glas være fordampet og der vil være forskellige krystaller. Vi har brugt henholdsvis vand og alun, vand og natriumnitrat, vand og rødt blodludsalt og vand og kobbersulfat.

Se her billeder af forsøgene:

Her filtreres opløsningen, for derefter at stå til vandet er fordampet.


Nu er opløsningerne filtrerede, og de skal stå i ca 1 uge før at alt vandet er fordampet.

Her ser du så de færdige krystaller, efter at alt vandet er fordampet. (Henholdsvis rødtblodludsalt, kobbersulfat, natriumnitrat og alun).

Opløselighed af Eva og Cecilie 7.y

Opløselighed.
Af Eva og Cecilie 7.y

Opløselighed er når et fast stof(f.eks. sukker) kan opløses i f.eks. vand (et flydende stof). Mange forskellige stoffer kan opløses, men der findes også dem, der ikke kan. Sten kan f.eks. ikke opløses.

Umættet, mættet og overmættet:
Der er flere forskellige slags opløsninger. Der er den umættede opløsning. Det betyder at der stadig kan opløses mere af det faste stof i væsken. Så er der den mættede opløsning. Det betyder at der er opløst så meget der kan af det faste stof i væsken. Der kan ikke opløses mere af det, men alt det faste stof er opløst. Til sidst er der den overmættede opløsning. Det betyder at der allerede er opløst så meget der kan i væsken, og der er mere af det faste stof endnu. Det resterende faste stof vil lægge sig i bunden af glasset, eller flyde rundt.

Væsker til opløsning:
Den mest almindelige væske at opløse i er vand, men i vand kan der ikke opløses specifikke stoffer som f.eks. blæk (fra kuglepen), olie eller fedt. Disse stoffer kan man opløse i benzin. (Du har måske prøvet at blande olie og vand derhjemme selv, og opdaget at dette ikke kan lade sig gøre.) Benzin er altså også et andet godt opløselighedsmiddel. Du ved det måske ikke, men hvis du bringer dit tøj til et renseri, kan de bruge en smule benzin til at fjerne diverse fedt pletter fra tøjet.

Let -, tungt- og uopløselige stoffer:
Nogle stoffer kan der opløses meget af i vand. Det kaldes letopløselige stoffer, da de opløses let. Sukker er f.eks. et letopløseligt stof. Der kan opløses 211 g sukker pr. 100 ml vand! Hvis der kan opløses mere end et gram af et fast stof pr. 100 ml vand, så er stoffet letopløseligt. Andre stoffer er tungtopløselige. Det betyder at der ikke kan opløses så meget af stoffet. Kridt er f.eks. et tungtopløseligt stof. Der kan kun opløses 0,0065 g kridt pr. 100 ml vand. Andre stoffer igen er uopløselige. Det betyder at de slet ikke kan opløses. Sten, sand eller cement kan f.eks. slet ikke opløses.

Den bedste måde at opløse på:
Der vil være forskel på hvor hurtigt en opløsning går. Lader du den bare stå for sig selv i stuetemperatur, vil det sandsynligvis gå en del langsommere end hvis du rører rundt i blandingen og måske varmer den op. Det vil også gå hurtigere hvis det faste stof bliver pulveriseret.

Opløsninger i hverdagen:
Tager du en tur til stranden (i Danmark) vil der være salt i havvandet. Der er ikke særlig meget salt. Dét er en opløsning af salt og vand. Tager du derimod en tur til stranden i Israel (ved Det Døde Hav) vil du opleve at der er meget mere salt i vandet. Ca. 75% af havet dér er vand, og 25% er salt.
Laver du dig en kop te, vil du måske komme sukker i. Sukkeret opløses i vandet. Det er altså også en opløsning.
Når man koger kartofler opløser man også tit salt i vandet for at give kartoflerne smag.

Opløselighed 7.y Albert, Nikolaj og Albert

Opløselighed

Fakta:

Opløselighed er begrebet på to eller flere stoffer, der blandes sammen til en samlet væske.

Nogle stoffer optages meget let i f.eks. vand, disse kaldes letopløselige stoffer, andre bliver hurtigt overmættede, disse kaldes tungtopløselige stoffer. Man siger at hvis et stof kan opløse mere end 1 g pr. 100 mL er det et letopløseligt stof, ellers er det et tungtopløseligt stof.

Umættet, mættet, overmættet:

Der findes 3 forskellige slags opløsninger; umættet, mættet og overmættet.

En umættet opløsning vil sige at det ene stof har optaget alt det andet, men stadig kan optage mere. En mættet opløsning vil sige at stofferne er opløst tilpas og ikke vil kunne optage mere. En overmættet opløsning vil sige at det ene stof har optaget alt der var muligt at optage, men at der stadig er mere af det andet stof tilbage.

Salt, sukker og andre stoffer:

Sukker er et af de mest letopløselige stoffer der findes, og det er muligt at optage 211 g, pr. 100 mL. Vi blander selv en masse stoffer men naturen har også selv skabt en masse opløsninger, f.eks. i saltvand i havene. Dette salt kan udvindes fra vandet, ved kogning`s temperaturen 100 , fordi at vandet her vil fordampe, og efterlade saltet tilbage, grundet saltets meget højere kogepunkt.

Opløselighed i hverdagen:

Man kan ikke blot opløse faste stoffer, som salt og sukker, man kan også opløse forskellige flydende væsker i hinanden. F.eks. når man skal lave en dressing til en salat og man blander olie og eddike, vil disse to stoffer lægge sig hver for sig idet man hælder dem sammen. Når man så rører rundt vil disse optage hinanden mere eller mindre, og det vil ikke være synligt at de ikke var opløselige til at starte med.

Forbedrede opløsninger:

Der findes mange forskellige måder at forbedre sin opløsning på. F.eks. opløses stoffer nemmere under varme. Sukker er et godt eksempel: Sukkers evne til at blive optaget i andre stoffer forbedres meget ved høj varme. F.eks. ved 10  opløses 192 g sukker i 100 mL vand, men ved

80  optages 360 g.

En anden måde at forbedre sin opløsning på, er at gøre stoffet finere. Det vil sige at hvis du nu knuser salt til mindre saltkrystaller, så er det lettere opløseligt.

Albert, Nikolaj & Anton B 7.y